|
Hørsholm-egn blev døbt "Hørsholm" i 1861. Inden da blev området kaldt: "Hyrningsholm", som betyder noget i retningen af: "Den lille ø med hornet". "Den lille ø" er den ø som slotskirken ligger på i dag. Hornet var en del af den borg, som tidligere lå på øen. Her kunne man trække sig tilbage og gemme sig for indtrængende fjender.
Hørsholm Kommune er i dag en del af Hovedstadsområdet, men her har du stadig muligheden for at gemme dig for storbylivets stress. Hørsholm er et velfungerende lokalsamfund med eget særpræg. Vi har et bredt udbud af institutioner, en aktiv bymidte og mange tilbud på det kulturelle område. Og vi har skov, parker, golfbaner, strand og havn.
Vii Christian den siette af Guds Naade, Konge til Danmark og Norge, de Wenders og Gothers, Hertug udi Sleswig, Holsteen, Stormarn og Ditmarsken, Greve udi Delmenhorst. Gjøre Alle Witterligt, at eftersom hendes Mayestæt, Wores Høyest Elskelige Kjære Gemahl Dronningen have allernaadigst funden for got, at tillade alle og enhver, baade af Haandværksfolk og andre, som kunde have Lyst til, ved hendes Mayestæts Slot HIRSCHHOLM at ville boe, og sig nedsætte, at det skal være dem tilladt, der at maa bygge og sig opholde...”
Sådan begynder Hørsholms “bybrev” af 27. november 1739 - det dokument, der gjorde Hirschholm eller Hørsholm by til en købstad. Det pragtfulde Hirschholm Slot var netop blevet indviet med pomp og pragt den 14. maj samme år, og nu manglede Christian VI og hans dronning Sophie Magdalene kun een ting: En residensby, der skulle være en værdig baggrund for slottet, og som skulle befolkes af købmænd, håndværkere og andre, der kunne betjene hoffet.
At en by var en købstad, betød i datiden, at den ikke hørte under noget gods, men tværtimod havde udstrakt selvstyre.
Dens borgere havde desuden ret til at drive håndværk og handel, men de skulle til gengæld betale forskellige skatter og afgifter til staten.
Kongen var dog så ivrig efter at trække folk til Hørsholm, at de nye borgere blev lovet skattefrihed i hele 20 år, og for at fremme tilflytningen endnu mere, tilbød dronningen snart efter gratis byggegrund samt økonomisk støtte til alle, der ville bygge hus i byen. Eneste betingelse var, at der blev muret med rigtige mursten og at der kom tegl på tagene - byen skulle så hurtigt som muligt blive en præsentabel slotsstad.
Alligevel gik det kun langsomt med byggeriet; selve Hørsholm by bestod knap nok af mere end et par snese huse, da Hirschholm Slot blev opgivet og revet ned i årene 1810-12.
I sognet som helhed levede langt de fleste stadig af landbruget, og endnu omkring århundredeskiftet havde de forskellige dele af nutiden Hørsholm Kommune hver deres tydelige særpræg: Hørsholm var den lille søvnige provinsby, Vallerød den typiske danske landsby, i Rungsted lå badehotel og fashionable landliggervillaer tæt ved det lille fiskerleje. I Usserød lå arbejder- og funktionærboliger omkring klædefabrikken og udgjorde et selvstændigt industrisamfund.
Kommunen var præget af det åbne landsbrugslandskab med fritliggende gårde og små landsbyer - afbrudt af hegn og skovstrækninger.
I vort århundrede kom så den udvikling, der med rivende hast har skabt et helt nyt samfund.
Hørsholm Kommune er blevet en del af Hovedstadsområdet, men alligevel har borgerne en klar følelse af, at den ikke er ganske opslugt af Storkøbenhavn.
Hørsholm er på en gang en forstad til storbyen og et selvstændigt og velfungerende lokalsamfund med sit eget særpræg. Både erhvervslivet og de private og offentlige institutioner har et bredt tilbud - dette gælder også på det kulturelle område, hvor vi de senere år har satset stærkt.
|
