Gribskov Kommune
Rådhusvej 3
3200 Helsinge
Tlf.: 7249 6000

Fax.: 4877 7675 
erhverv-turisme@gribskov.dk

Hvem er vi?

 

Gribskov byder på en enestående natur og på mange levende lokalsamfund med et rigt kultur- og foreningsliv. Her er plads til udfoldelse og eftertanke. Kommunen støtter lokalsamfund og borgere i deres engagement ved selv at gå foran med oplevelser, kvalitet og fleksibilitet i de kommunale tilbud.

 

Gribskov Kommune har mange kulturtilbud både til børn og voksne, hvad enten du er interesseret i udstillinger, eliteidræt, vandreture eller andet.

 

I Gribskov Kommune er der penge at tjene

 

Erhvervsomsætningen i Gribskov Kommune ligger langt over hvad befolkningstallet normalt ville medføre. Det skyldes, at kommunen er en intensiv turistkommune med en stor omsætning bl.a. fra de 14.000 feriehuse, der findes i kommunen. I perioder af året er befolkningstallet nærmest fordoblet, og det giver gode forretningsmuligheder især for handel, håndværk og service.

 

Gribskov Kommune er karakteriseret ved at have mange små virksomheder. 75% af kommunens virksomheder her 4 eller færre ansatte.

Stort set alle brancher er respræsenteret i kommunen.

 

De største erhvervsområder findes i Helsinge, Gilleleje og Græsted. Helsinge huser de største virksomheder og tilbyder god infrastruktur og nærhed til kunder og arbejdskraft. Gilleleje har et stort erhvervsområde i Stæremosen og en veludviklet fiskeri- og lystbådehavn. Græsted har erhvervsområdet Mestervangen, som er en blanding af bolig- og erhvervsbygninger velegnede for håndværksvirksomheder.

Overalt i kommunen findes der veludviklet detailhandel, ikke mindst takket være den store turismeomsætning.

 

Information om kommunalt ejede områder fås hos Anni Møller på tlf. 72 49 72 29
 

 

Nyheder

 

 

Nyhedsarkiv