Salg og Markedsføring

 

Hvad er markedsføring?

 

Markedsføring betyder at man fører sit produkt hhv. sin serviceydelse ud på et givet marked. Derskal fokuseres på at skabe indtjening ved at opfylde kundernes behov og ønsker, og det er derfor vigtigt altid at tage kundens "briller" på når man udarbejder sine strategier for sin markedsføring.

 

Der er mange måde at markedsføre sig på. Nogle er bedre og mere effektive end andre. Og nogle er meget dyrere end andre. 

 

Vi ser ofte, at vigtigheden af markedsføringsplanlægningen af et produkt eller en serviceydelse bliver undervurderet, og mange erhvervsdrivende ender med at markedsføre sine ydelser uden et klart fokus på den givne kampagne. Det medfører desværre alt for ofte, at de investerede midler bliver brugt forgæves. Tænk dig derfor om i god tid - det er sværet at gøre det med tilbagevirkende kraft.

 

Husk altid!

 

HVEM er din målgruppe

HVAD er dit budskab til målgruppen

HVOR finder du dem 

 

De første skridt

 

Det er vigtigt, at du får indsamlet viden og information om det marked du skal ind på. Du skal fx bruge tid på at læse aviser, blade, tage på messer og undersøge markedet på nettet.

 

Er det et marked der ikke findes oplysninger om i forvejen, kan du lave din egen undersøgelse. Det kunne eksempelvis være en spørgeskemaundersøgelse, så du får et rimeligt kendskab til markedet og på den måde finder frem til den rette målgruppe. 

 

 

Konkurrenterne på markedet

 

Det er som udgangspunkt altid konkurrenter i forhold til et produkt eller en serviceydelse. Det er derfor vigtigt at du finder ud af, hvad der er unikt ved netop dit produkt hhv. din serviceydelse, så du kan differentiere dig på markedet (i kundernes øjne).

 

Det er en god idé at se på, hvordan andre udbydere af samme eller lignende produkt markedsfører sig på, og hvilken virkning deres metode kan få på dine aktiviteter.

 

 

Din kundes behov 

 

Når man udbyder et produkt eller en ydelse på markedet, tror man ofte, at det er markedets bedste -  men hvordan fortæller man kunderne det?

 

Det er vigtigt, at man kunden oplever, hvilke fordele produktet eller ydelsen har for netop ham eller hende, så man kan identificere sig med produktet. Husk på, at hvis du siger det samme som alle konkurrenterne drukner du i mængden. Det er derfor vigtigt, at du kan differentiere dig og at din målgruppe husker dit budskab lige fra første gang de hører det.

 

 

Hvor kan jeg markedsføre mit produkt eller serviceydelse?

 

Der findes mange forskellige markedsføringskanaler, og det er vigtigt at du finder ud af at benytte de rigtige, så du ikke bruger unødvendige penge og ressourcer.

  • Annoncering i trykte medier
  • Salgskampagner
  • Nyhedsbreve
  • Netværk
  • Redaktionelle artikler
  • PR
  • Trykte annoncer
  • Brancheforeninger
  • Messer og konferencer
  • Website og annoncer på nettet
  • Sociale netværk på Internettet

Hent gode råd til salg og markedsføring her.

 

 

"Hellere ét klart budskab end 10 ligegyldige" 

 

Nyheder

 

 

Nyhedsarkiv